Billederne på denne side er inspireret af den mangel på empati og respekt vi mennesker udviser overfor dyrene. Især i landbrugsindustrien, forsøgsdyrsindustrien, fiskeri og havbrug, pelsindustrien samt dyr som vi undnytter på anden vis.
Håber at billederne kan være med til at åbne både hjerte og øjne for, at denne form for udnyttelse af forsvarsløse dyr, ikke er acceptabelt, og at det er en skamplet i menneskets historie, som skal stoppes så hurtigt som muligt.
Dyr er levende, tænkende, sansende og følende individer- at de ikke taler vores sprog, og ikke kan forsvare sig, betyder ikke at vi har ret til at spærre dem inde i små rum/aflukker og udnytte dem til vores fordel.
Billederne i denne serie er en kombination af blandformer:
Alt levende er en del af naturen, derfor har jeg brugt naturen som udgangspunkt.
Fotoudsnit af bark, sten eller andre naturfænomener, er først bearbejdet digitalt, indtil ide`, farver og motiv træder synligt frem, derefter printet ud på lærred, hvorefter motivernes færdige udtryk, dybde, kontraster m.m. er færdiggjort med acryl.